Predikerens

Chapters:

… 4 5 6 7 8 …   ⇤ ← 6 → ⇥

verse #1

Det er en ulykke som jeg har sett under solen, og som hviler tungt på mennesket:

verse #2

Når Gud gir en mann rikdom og skatter og ære, så han for sin del ikke fattes noget som han attrår, men Gud ikke setter ham i stand til å nyte godt av det, men en fremmed mann får nyte det, så er det tomhet og en ond lidelse.

verse #3

Om en mann får hundre barn og lever i mange år, så tallet på hans levedager blir stort, men hans sjel ikke mettes av det gode, og han heller ikke får nogen jordeferd, da sier jeg: Et ufullbåret foster er bedre faren enn han.

verse #4

For som et intet kom det til verden, og i mørke går det bort, og med mørke blir dets navn skjult,

verse #5

og det har hverken sett eller kjent solen; det har mere ro enn han.

verse #6

Og om han så hadde levd tusen år to ganger, men ikke nytt noget godt - går ikke alt* til ett sted? # <* JBS 30, 23.>

verse #7

Alt menneskets strev er for hans munn, og allikevel blir hans attrå aldri tilfredsstilt;

verse #8

for hvad fortrin har den vise fremfor dåren? Hvad fortrin har den fattige som vet å skikke sig blandt de levende?

verse #9

Bedre er det at øinene dveler ved det en har, enn at sjelen farer urolig om; også det er tomhet og jag efter vind.

verse #10

Hvad der er blitt til, er for lenge siden nevnt med navn^, og det er kjent hvad et menneske skal bli; han kan ikke gå i rette med den som er sterkere enn han; # <* av Gud.>

verse #11

for der er mange ord som bare øker tomheten - hvad gagn har mennesket av det?

verse #12

For hvem vet hvad som gagner et menneske i livet, i alle hans tomme levedager, dem han tilbringer som en skygge? For hvem kan si et menneske hvad som skal hende under solen efter hans tid?

Chapters:

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12