1 Mosebok
capítulo 49
verso 1
Og Jakob kalte sine sønner til sig og sa: samle eder, så vil jeg forkynne eder hvad som skal hende eder i de siste dager. # <* den tid da spådommene blir opfylt.>
verso 2
Kom sammen og hør, I Jakobs sønner, hør på Israel, eders far!
verso 3
Ruben, min førstefødte er du, min kraft og min styrkes første frukt, høiest i ære og størst i makt.
verso 4
Du bruser over som vannet, du skal intet fortrin ha; for du steg op på din fars leie; da vanhelliget du det - i min seng steg han op!
verso 5
Simeon og Levi er brødre, voldsvåben er deres sverd.
verso 6
Møt ikke i deres hemmelige råd, min sjel, ta ikke del i deres sammenkomster, min ære! For i sin vrede slo de menn ihjel, og i sin selvrådighet skamskar de okser. # <* sjel.>
verso 7
Forbannet være deres vrede, for den var vill, og deres grumhet, for den var hård! Jeg vil kaste dem omkring i Jakob og sprede dem i Israel.
verso 8
Juda - dig skal dine brødre prise, din hånd skal være på dine fienders nakke, for dig skal din fars sønner bøie sig.
verso 9
En ung løve er Juda; fra rov er du steget op, min sønn! Han legger sig ned, han hviler som en løve, som en løvinne; hvem våger å vekke ham?
verso 10
Ikke skal kongespir vike fra Juda, ikke herskerstav fra hans føtter, inntil fredsfyrsten kommer, og folkene blir ham lydige.
verso 11
Han binder til vintreet sitt unge asen og til den edle ranke sin aseninnes fole; han tvetter i vin sitt klædebon og i druers blod sin kjortel.
verso 12
Dunkle er hans øine av vin, og hvite hans tenner av melk.
verso 13
Sebulon - ved havets strand skal han bo, ved stranden hvor skibene lander; hans side er vendt mot Sidon.
verso 14
Issakar er et sterktbygget asen, som hviler mellem sine hegn.
verso 15
Og han så at hvilen var god, og at landet var fagert; da bøide han sin rygg under byrden og blev en ufri træl.
verso 16
Dan skal dømme sitt folk, han som de andre Israels stammer.
verso 17
Dan skal være en slange på veien, en huggorm på stien, som biter hesten i hælene, så rytteren faller bakover.
verso 18
Efter din frelse bier jeg, Herre!
verso 19
Gad - en fiendeflokk hugger inn på ham, men han hugger dem i hælene.
verso 20
Fra Aser kommer fedmen, hans mat, og lekre retter som for konger har han å gi.
verso 21
Naftali er en lekende hind; liflig er ordet han taler.
verso 22
Et ungt frukttre er Josef, et ungt frukttre ved kilden; grenene skyter ut over muren.
verso 23
Og de egger ham og skyter på ham, de forfølger ham - de pileskyttere.
verso 24
Men fast står han der med sin bue, og hans hender og armer er raske - ved Jakobs Veldiges hender, fra ham, fra hyrden, Israels klippe,
verso 25
fra din fars Gud, og han hjelpe dig, fra den Allmektige, og han velsigne dig med velsignelser fra himmelen der oppe, med velsignelser fra dypet der nede, med brysters og morslivs velsignelser!
verso 26
Din fars velsignelser stiger høit op over mine forfedres velsignelser, de når op til de evige høiders grense; de skal komme over Josefs hode, over hans isse, han som er høvding blandt sine brødre.
verso 27
Benjamin er en glupende ulv; om morgenen eter han op rov, og om aftenen deler han ut hærfang.
verso 28
Alle disse er Israels stammer, tolv i tallet, og således var det deres far talte til dem; han velsignet dem, hver av dem velsignet han med den velsignelse som tilkom ham.
verso 29
Og han bød dem og sa til dem: Jeg samles nu til mitt folk; begrav mig hos mine fedre i hulen på hetitten Efrons mark,
verso 30
i hulen på Makpela-marken, østenfor Mamre i Kana'ans land, den mark som Abraham kjøpte av hetitten Efron til eiendoms-gravsted.
verso 31
Der begravde de Abraham og Sara, hans hustru, der begravde de Isak og Rebekka, hans hustru, og der begravde jeg Lea,
verso 32
på den mark og i den hule der som blev kjøpt av Hets barn.
verso 33
Da Jakob var ferdig med de pålegg han vilde gi sine sønner, trakk han føttene op i sengen; og han opgav sin ånd og blev samlet til sine fedre.
Libros
