2 Korintierne
6. fejezet
1. vers
Men som medarbeidere formaner vi eder også at I ikke forgjeves må ta imot Guds nåde.
2. vers
Han sier jo: På den tid som behaget mig, bønnhørte jeg dig, og på frelsens dag kom jeg dig til hjelp. Se, nu er en velbehagelig tid, se, nu er frelsens dag!
3. vers
Og vi gir ikke i noget stykke noget anstøt, forat ikke tjenesten skal bli lastet,
4. vers
men viser oss i alt som Guds tjenere: ved stort tålmod i trengsler, i nød, i angst,
5. vers
under slag, i fengsler, i oprør, i strengt arbeid, i nattevåk, i faste;
6. vers
ved renhet, ved skjønnsomhet, ved langmodighet, ved godhet, ved den Hellige Ånd, ved uskrømtet kjærlighet,
7. vers
ved sannhets ord, ved Guds kraft, ved rettferds våben på høire og venstre side;
8. vers
i ære og vanære, med ondt rykte og godt rykte, som forførere og dog sanndrue,
9. vers
som ukjente og dog velkjente; som de som dør, og se, vi lever, som de som refses og dog ikke ihjelslåes,
10. vers
som bedrøvede, men alltid glade, som fattige, som dog gjør mange rike, som de som intet har og dog eier alt.
11. vers
Vår munn er oplatt mot eder, I korintiere, vårt hjerte har utvidet sig.
12. vers
I har ikke trangt rum hos oss, men det er trangt i eders hjerte.
13. vers
Men like for like - jeg taler som til barn - utvid også I eders hjerter!
14. vers
Dra ikke i fremmed åk med vantro! for hvad samlag har rettferd med urett, eller hvad samfund har lys med mørke?
15. vers
Og hvad samklang er det mellem Kristus og Belial, eller hvad lodd og del har en troende med en vantro?
16. vers
Og hvad enighet er det mellem Guds tempel og avguder? Vi er jo den levende Guds tempel, som Gud har sagt: Jeg vil bo iblandt dem og ferdes iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mitt folk.
17. vers
Derfor, gå ut fra dem og skill eder fra dem, sier Herren, og rør ikke ved urent, så skal jeg ta imot eder,
18. vers
og jeg vil være eder en far, og I skal være mig sønner og døtre, sier Herren, den Allmektige.
Könyvek
